Z
Z
Z
Z
Z
Individuel Coaching
Har du nogen gange en oplevelse af, at livet går i ring – at du snubler i det samme mønster igen og igen?
Måske står du endnu engang og ikke fik sagt fra over for chefen – eller måske overholdt du igen ikke aftalen med dig selv om at få bundet løbeskoene og komme i skoven? Eller måske går du ligefrem med en fornemmelse af, at dit liv mangler retning og at hverken arbejde eller parforhold giver mening.
Og måske er du nået til et punkt, hvor du ved, at der må gøres noget, du ved bare ikke hvad …
Her kan individuel coaching være svaret.
“Be bold enough to use your voice. Be brave enough to listen to your heart and strong enough to live the life you’ve always imagined”
– Pablo Russel / Sayings from the Elders
Coaching er en meget virksom metode til selv at finde svarene. Med coaching får du, via en kraftfuld spørgeteknik, støtte til at opnå en større selvindsigt og selvaccept og dermed mulighed for at leve livet mere bevidst, (k)ærligt og kraftfuldt.
Igennem samtalerne får du øje på, hvad der i virkeligheden forhindrer dig i at leve det liv, du drømmer om. Det, du tror står i vejen, er sjældent det, der i virkeligheden forhindrer dig i at nå dine mål, forandre et mønster eller skabe et liv i overensstemmelse med dine værdier og drømme.
Vi har vores ICF-certificerede coach-uddannelser fra Mindjuice, som sikrer dig coaching på et højeste niveau.