Hvem er jeg gl

Udadvendt, people-minded og resultatorienteret projektleder med snart 20 års konkret erfaring som udvikler, konsulent og projektleder i forbindelse med implementering af produktionsnære IT-løsninger – primært MES-løsninger og MES/ERP-integrationer – i industrien.

Jeg brænder for livet i og omkring projekterne; at skabe resultater sammen med og igennem andre, at udfordre løsninger og forståelser og at sikre fremdrift og dialog.

Jeg har de seneste 10 år fokuseret på projektledelsen og er her især optaget af people-aspektet som en afgørende forudsætning for et projekts succes. Jeg kommer således med en bredere tilgang til projektledelse, hvor jeg, ud over den klassiske projektstyring med fokus på projekttrekanten, projektmodel og projektværktøjer, også har mit fokus på projekt-ledelsen; at fremme dialog og refleksion, at skabe mening og retning og at sikre ejerskab og organisatorisk forankring – blandt andet gennem kick-off møder, målsætningsworkshops og team-coaching.

Min ambition med People & Projects er også at arbejde mere målrettet med det personlige lederskab og her igennem inspirere mennesker til at leve livet med større engagement, klarhed og autencitet – primært igennem coaching – og at bringe dette lederskab ind i projekter og organisationer.

“It helps if you remember that everyone is doing their best from their level of consciousness”

– Deepak Chopra

Personligt henter jeg min energi i mødet med mennesker – i dialogen og samskabelsen

Jeg elsker havet og sejler i min fritid i min gammel grinde Wally og underviser i den praktiske del af duelighedsprøven i Kaløvig Bådlaug.