Type 4 – Individualisten
Passion: Misundelse
Overleveren (Modtypen)
Udholdenhed
I stedet for at dvæle ved og udtrykke misundelsen er Overlever-4’erne optaget af at arbejde hårdt for at få, hvad andre har, som de selv mener at mangle. Som de andre 4’ere er denne undertype også drevet af et ubevidst behov for at lide i det håb, at det vil bringe dem kærlighed. Men modsat de to andre undertyper lider de i stilhed. De er drevet af at udholde og en overbevisning om at udholdenheden gør dem berettigede til at blive elsket.
Den Sociale
Skam
Hos de Sociale 4’ere motiverer misundelsen et overdrevent fokus på deres dybe oplevelse af at være mangelfulde og mindreværdige. De Sociale 4’ere fremstår over-følsomme og lider mere end andre mennesker. Det er deres ønske at blive set og bevidnet i deres lidelse i et håb om, at andre vil anerkende og forstå deres smerte og skam og derigennem give dem kærlighed og tilgivelse for deres fejl og mangler.
Den Intense
Konkurrence
De Intense 4’ere er drevet at et dybt behov for at undertrykke den smertefulde følelse af at være mangelfuld. En følelse som er forbundet med misundelsen, og som kommer til udtryk i en stærk konkurrence-mentalitet; hvis de kan vinde over andre, som de opfatter som havende mere end dem selv, kan de dulme mindreværdet. Denne undertype er mere skamløs end skamfuld og giver let udtryk for sine behov og vrede over ikke at få det, de behøver fra andre som en vej til at undertrykke følelsen af mangelfuldhed.