Type 7 – Enthusiasten

Passion: Grådighed


Overleveren

Castle Keeper
Overlever 7’ernes grådighed kommer til udtryk som et fokus på at skabe alliancer og muligheder for herigennem at opnå goder og fordele, som kan sikre deres overlevelse. De er pragmatiske og praktiske og gode network’ere, som fremstår varme, venlige og talende. I deres stræben efter at dække deres behov fremstår de endvidere opportunistiske, selvoptagne og beregnende. De kan udtrykke en grådighed og utålmodighed i deres jagt på nydelse og fornøjelse.

Den Sociale (Modtypen)

Opofrelse
De Sociale 7’ere går imod grådigheden ved at være meget bevidste om ikke at udnytte andre. Denne undertype er drevet af et ønske om at være god og ren og modarbejder enhver indre impuls til overdreven opportunisme, nydelse og fornøjelse og udnyttelse af andre. De undgår at fokusere på deres egen behov og interesser ved at forfølge et idealbillede af dem selv og agere altruistisk og uselvisk. Grådigheden kommer til udtryk som et behov for at blive anerkendt for deres ofre.

Den Intense

Modtagelighed
Disse 7’ere har en passion for at pynte på hverdagens realiteter – for at være for entusiastiske og for at idealisere tingene og se verden som værende bedre end den faktisk er. Her kommer grådigheden til udtryk som et behov for at drømme, fantasere og idealisere verden som et sted med uanede muligheder. De har et stærkt positivt syn på livet for at aflede sig selv fra de ubehagelige og skræmmende følelser, som er en del af livet, og som de hellere vil leve ubevidste om. De Sociale 7’ere har let ved at blive forelskede.