Type 5 – Udforskeren

Personer der relaterer sig til Type 5 er visionære pionerer. De er selvstændige, fornyende og intellektuelle mennesker, der tænker, filosoferer og reflekterer over det, de ser og oplever. De er opmærksomme, indsigtsfulde og nysgerrige og i stand til at koncentrere sig og fokusere på at udvikle komplekse ideer og færdigheder. De er gode til at bevare det store overblik og se objektivt på tingene.


De ønsker at kunne dele ud af deres indsigter og føle sig tilpas i verden, men har tendens til at isolere sig i deres specialiserede verden og gøre sig uafhængige af andre.

Modsat frygter de at føle sig hjælpeløse, unyttige og udygtige og at være overvældet. De kan fejlagtigt give indtryk af, at de ikke har kontakt med deres følelser, men har blot sværere ved at give udtryk for, hvad de føler, eller synes det er for privat og kan blive nihilistiske og kyniske.

Deres indre budskab er: ”Du er god eller i orden, hvis du behersker noget”

Deres passion: Gerrighed

Type 5 på de forskellige niveauer

HØJT: Visionær, klarsynet og pioner
NORMALT: Iagttagende, specialiseret og provokerende
LAVT: Nihilistisk, kynisk og fremmed